Hotel Koldingfjord

  • 1-300 gæster
  • 17 lokaler
  • 277 sovepladser
Malte Strunge

Malte Strunge

Selskabschef

Møder med øje for detaljerne

I historiske rammer og med en enestående udsigt har du mulighed for at samle dine kollegaere, deltagere eller forretningsforbindelser til jeres arrangementer.

Fjordudsigten og naturen omkring det smukt beliggende hotel er med til at skabe et kreativt miljø og en god stemning, hvad enten du skal afholde konference, kick-off-møde, kursus eller noget helt fjerde.

Det dedikerede konferencetam står til jeres rådighed og er med jer hele vejen. Med stor erfaring og forstand, vil de skabe de optimale rammer for jeres arrangement og være en lydhør sparringspartner, som sørger for det hele fra start til slut.

Forplejning til mødet

Hotellets gastronomiske udgangspunkt er, at forplejningen skal være ukompliceret og ligetil. Ikke dermed sagt, at forplejningen ikke skal være spændende og på et gastronomisk højt niveau, men nærmere at forplejningen skal holde fast ved originaliteten og det æstetiske. Som udgangspunkt skal alt i køkkenet laves fra bunden. 

Aktiviteter

Udnyt de smukke omgivelser og skab en særlig oplevelse i forbindelse med jeres møde eller konference. På hotellet har de en række gode idéer til hvad I kan lave og inspirer jer gerne med ideerne. Det, som er vigtigst er, at aktiviteterne skaber værdi til netop jeres møde. Vælg eksempelvis mellem:

  • Bad i fjorden - året rundt - morgen og aften og besøg efterfølgende saunaen og få en kop varm kakao.
  • Plant et træ i skoven
  • Tag et afbræk med frisk luft, bål og hjemmelavede pandekager.
  • Nyd en skøn og afstressende tur i skoven og langs fjorden
  • Bueskydning i det fri.

At overnatte på hotellet er en unik og særlig oplevelse

Få en god nats søvn og overnat på et af deres 152 værelser, som hver har sin egen stemning og charme. Ikke 2 værelser er ens og værelserne har udsigt til fjorden eller den fredfyldte skov. Indrettet i en kombination af klassisk arkitektur og tidsløst dansk design skabes der en respektfuld stemning for det oprindelige byggeri. Du har mulighed for at vælge i mellem de mange værelsestyper, som hver byder på deres særpræg.

Bæredygtige tiltag

Sådan bidrager vi til en lidt bedre verden

Hotel Koldingfjord er placeret midt i Danmarks smukkeste natur. Nærheden til naturen og vores daglige glæde over omgivelserne har givet os en særlig bevidsthed om at passe på miljøet og sikre, at klimaet og naturen bliver påvirket så lidt som overhovedet muligt af, at vi driver et stort hotel i de fantastiske rammer.

Vi arbejder på en række områder for at sikre, at også de næste generationer har en sund, ren og retfærdig verden at leve i. 

FNs VERDENSMÅL:

Arbejdet med FNs 17 Verdensmål er en vigtig del af hverdagen på Hotel Koldingfjord. Vi gennemgår arbejdsgange, procedurer og indkøb, så vi kan komme så tæt på vores mål som muligt - at bidrage til en bedre verden for de kommende generationer. Alle medarbejderne på hotellet har været på kursus i at arbejde med verdensmålene. Personalet har i fællesskab vedtaget en række handlinger, der understøtter de fire verdensmål, vi har særligt fokus på:

  • Mål 3: Sundhed og trivsel
  • Mål 4: Kvalitetsuddannelse
  • Mål 7: Bæredygtig energi
  • Mål 12: Ansvarligt forbrug og produktion

Arbejdet med verdensmålene bliver løbende evalueret og målt, så vi sikrer os, at vores handlinger er med til at skabe en lidt bedre verden.

Læs mere om FNs Verdensmål her: https://www.verdensmaalene.dk/

ØKOLOGI:

Økologi er godt for milljø og dyrevelfærd. Derfor fylder økologiske produkter mere og mere på vores menukort. Vi tilbyder blandt andet økologisk kaffe, husets vine er økologiske. 

Hotel Koldingfjord er tilknyttet miljømærkningen Green Key. Det betyder at minimum 25% af vores mad- og drikkevare er økologiske.

Men vi er ikke i mål. Den kommende tid vil vi udskifte en række konventionelt dyrkede produkter med økologiske produkter fra lokale producenter.

FN GLOBAL COMPACT:

Hotel Koldingfjord har som et af meget få danske hoteller tilsluttet sig FN Global Compact Network Danmark.

FN Global Compacts mission er at mobilisere en global bevægelse af virksomheder for at skabe en bedre verden. Det betyder, at Hotel Koldingfjord har forpligtet sig til at arbejde efter netværkets 10 principper, der sætter fokus på miljø, arbejdstagerrettigheder, menneskerettigheder og anti-korruption.

Læs mere om de 10 principper her: https://www.globalcompact.dk/de-10-principper/ 

Du kan også læse vores UN Global Compact Report 2020 her.

3 forskellige

Prispakker

17 forskellige

Lokaler

Faciliteter

  1. Enkeltværelser
    32
  2. Dobbeltværelser
    85
  3. Gruppeværelser
    35

5 forskellige

Aktiviteter og teambuilding

Se 360° fremvisning

Relevante steder i nærheden

Transportmuligheder og parkering
Busstop: Buslinje 4 (Lilla rute) stopper på Lyshøj Alle lige efter Trapholt, ved ”Harevænget v/ Farøvej”
1 m

Lokation

Fjordvej 154, 6000 Kolding, Danmark

Ingen binding eller betaling

Mere end konferencecentre i Kolding

Peter from our customer success team

Lad os hjælpe dig med at indhente de bedste tilbud

Start din søgning og opdag mere end 950 steder fordelt over hele Danmark