Kom ind i maskinrummet og hør hvordan vores øl bliver til!
I vil sammen med vores ølkyndige rundvisere tage turen ind på mikrobryggeriet, gå en udendørs tur langs Albanibryggeriet og slutte af med en ølsmagning hvor der smages nogle af de øl der brygges på stedet.
Undervejs krydres der med gode fortællinger omkring bl.a. brygning, øllet, øllets historie og mon ikke der sniger sig en anekdote omkring Albanibryggeriet ind undervejs også.
Oplevelsen starter på Anarkist - Beer & Food Lab, og slutter ligeledes af med ølsmagning samme sted så man behøver ikke slæbe rundt på tunge tasker og lignende.
Efter ølsmagningen er man velkommen til at blive hængende i vores Brewpub hvor man kan bestille mad fra vores skiftende pop-up køkken hvis sulten melder sig.