Gelskov GodsFest og selskaber i private, historiske rammer
Hilde Christine Seemann
Booking
Gelskov Gods er et privat hjem, som kan overtages i sin helhed og danner en særlig ramme om festlige selskaber. Her får I mulighed for at holde jeres arrangement i historiske omgivelser, hvor nærvær, stemning og privathed er i fokus. Opholdet bygger på gensidig tillid og giver jer friheden til at skabe jeres egen fest uden andre gæster på stedet.
Ved ankomst står godset klargjort med opredte senge og veludstyrede faciliteter. I bliver personligt budt velkommen og introduceret til rammerne, hvorefter I afvikler arrangementet uden fast personale til stede, medmindre andet er aftalt. Konceptet er 100 procent self service, hvor I selv står for alt fra borddækning og blomster til mad, drikke og underholdning. Der er fuldt køkken og service til op til 30 couverter, og ved større fester kan service lejes eksternt. Ønskes der hjælp til forplejningen, kan der formidles kontakt til lokale cateringpartnere.
Den indendørs kapacitet på selve godset er op til 28 overnattende gæster fordelt på 14 dobbeltværelser. Til større fester med dans og drinks er der adgang til en separat selskabslokalitet med plads til op til 50 personer. Prisen fastsættes individuelt og inkluderer linned, håndklæder, forbrug, slutrengøring og moms, mens mad, drikke, bordpynt og eventuelt personale afregnes særskilt.
2 forskellige
Prispakker
3 forskellige
Lokaler
Faciliteter
- Dobbeltværelser14
- Egen drikke tilladt
- Egen mad tilladt
- Inklusiv mad & drikke
- Kan imødekomme allergier
- Veganske menuer
- Vegetariske menuer
- Projektor
- Whiteboard
- WiFi
- Skov og natur
Se 360° fremvisning
Vilkår og betingelser for Gelskov Gods
Afbestillingsregler
- Op til 12 uger inden ankomstdato: Ydes fuld returret
- Fra 12 – 4 uger inden ankomstdato: afregnes med 50 % af det fulde beløb
- Fra 4 -1 uger inden ankomstdato: afregnes med 75 % af det fulde beløb
- Fra 7 – 1 dag inden ankomstdato: afregnes det fulde beløb
OBS Reservation af bryllupsweekends, jul og nytår er bindende, og kan således ikke
aflyses, men gerne byttes til anden dato indenfor et år.
- Administrationsgebyr for ombooking: 750 kr inkl moms
Gelskov Gods er noget særligt
– som en tidslomme, og en sjælden mulighed for indefra at opleve en herskabelig ejendom med dybe rødder i vores fælles kulturarv, og dermed ikke at sammenligne med et moderne konferencecenter eller luksus sommerhus, hvor alt er moderne og strømlinet og let kan erstattes. Der er tale om et privat hjem dekoreret med en sjælden samling af kunstgenstande fra ind – og udland. Vi har valgt ikke at ændre på indretningen – (heller ikke hvis der er børn blandt gæsterne), for det er noget af det som kendetegner Gelskov, og netop det som mange af vores gæster søger. Børn har også ret til at opleve kunst på nær hold.
Det er således en stor tillid man som gæst bliver vist, når man får fri adgang til at benytte Gelskov som et helt take over. Denne tillid bedes gengældt med en nærværende opmærksomhed ved at færdes i huset med omtanke, naturligvis samtidig med at man nyder opholdet. Det kan nemlig sagtens gå hånd i hånd, og det glæder os at dele herligheden med dig som gæst.
Det kan lyde lidt uvenligt – sådan er det bestemt ikke ment!
Husreglerne er alene udarbejdet for at minimere misforståelser og utilsigtede hændelser.
1. Fodtøj
Rent og tørt fodtøj indendørs. Låne sutsko i flere størrelser forefindes i spand i
hallen
2. Beklædning
Lunt tøj i form af uldne sokker og en lun trøje vil have god anvendelighed
i husets store og højloftede lokaler – særligt i vinterhalvåret og hvis gruppen er mindre
3. Hunde gæster
Må kun medbringes efter forudgående aftale og max to ad gangen.
Hunde holdes udendørs i snor i parken, eller i værelse 14 i kurv på gulvet – forberedt til
hundeejere. Hunde er ikke velkomne i køkkenet, i hovedhuset, i senge eller andre møbler
Gelskovs ekstremt kælne grå kat Fine, skal også blive udendørs
4. Børn
I alle aldre er hjerteligt velkomne, men ifølge med nærværende voksne som
både kan og vil vise dem kærligt til rette, blandt husets møbler og dekorationer, som
under ingen omstændigheder er tænkt som legetøj. Det samme gælder flyglet
Det vil være en oplagt idé at medbringe legetøj, som børnene kan bruge under opholdet,
ligesom vi kan tilbyde en del udendørs spil
5. Dekorationerne
Må beundres, men ikke berøres.
Intet indendørs interiør må flyttes rundt mellem værelserne eller bringes udendørs
6. Flyglet
Det altid nystemte flygel, må meget gerne benyttes – men udelukkende af de,
som har øvet sig i forvejen.
7. Mad og drikke
Der må ikke indtages mad af nogen art – heller ikke chips, chokoladekiks, drikkevarer eller noget andet end vand på soveværelserne. Herregårdskøkkenet (eller udendøre i sommerhalvåret) er de steder hvor spisning er velkomment, ligesom kaffe og kage eller et glas vin naturligvis kan indtages i stuerne (små børn bedes få tørret hænderne inden de forlader bordet)
8. Forbrugsafgifter
Er steget markant i pris, og vores miljø må der tages hensyn til.
Hold derfor gerne på varmen i fyringssæsonen, ved at holde dørene lukkede til hall,
trapperum og spisekammer (som holdes iskoldt) – og også gerne til soveværelserne i løbet
af dagen, så de er lune til natten.
9. Brænde
Der forefindes en stor porcelænsovn i opholdsstuen, som giver god varme, når
først den er varmet op. Brænde kan medbringes eller tilkøbes for 120,- / stor
trillebørfuld efter nærmere aftale
10. Radiatore
Reguler gerne radiatorene løbende til max 2, så der ikke forbruges
unødvendigt på soveværelserne om dagen, og særligt i herregårdskøkken og opholdsstuer
om natten, når ingen opholder sig der
Gelskov kan sagtens varmes op, og ingen må fryse, men med lidt omtanke kan alt
forenes
11. Yderdøre
Bedes holdt lukkede for at modvirke træk
Aflås alle yderdøre hvis I alle forlader huset på een gang. Der findes kun den ene nøgle
som sidder på indersiden af dørene – de bedes efterladt samme sted ved afrejsen
12. Nøgleansvarlig
Udnævn gerne en nøgleansvarlig
13. Vinduer og forsatsruder
Bedes fæstnet eller haspet hvis de åbnes – undgå gennemtræk
gennem huset, så ruderne smækker i og går itu
14. Åben ild
Der findes mange lysestager i vores interiør. De bedes ikke benyttet alle på een
gang. Vær venligst meget agtpågivende med åben ild – Pejs og levende lys må IKKE under
nogen omstændigheder brænde uovervåget – specielt ikke på soveværelserne.
Hver gruppe bedes udnævne en “Brandmajor” som kan påtage sig ansvaret for at
slukke tændte stearinlys og lukke lågerne til pejsen, når rummene forlades
Lågerne til pejsen bedes holdt lukkede indtil ovnen er varmet godt op – ellers oser den.
15. Stearinlysene
Bedes udskiftet mens det er muligt og inden de er brændt helt ned.
Skulle det alligevel blive glemt, beder vi om at lysene istedet får lov at brænde HELT ned
– og altså ikke pustes ud inden. Disse forholdsregler ønskes taget, for at de gamle
bronzestager ikke skal udsættes for rensning med kniv eller andet
16. Gamle franske fajance tallerkener
Gl. vinglas og sølvbestik og store gamle fade må
gerne benyttes, men må vaskes forsigtigt op i hånden – skår pynter ikke spor
Alternativt er der rig mulighed for at benytte Ikea service, som blot kan vaskes i
maskinen på lynprogarm – efter afskylning
17. Affaldssortering
Der forefindes et detaljeret affaldssorterings system, som bedes
benyttet. Vær gerne opmærksom på at begrænse mængden af affald der efterlades
Vejledning gives ved ankomsten
18. Miljøhensyn
På Gelskov Gods tages hensyn til det omgivne miljø. Vi benytter mekanisk ukrudtsbekæmpelse, og områder i parken får lov at være utæmmet til gavn for insekter og andre vilde dyr. Der er opstillet bionedbrydelige rengøringsmidler, opvasketabs og plejeprodukter overalt til fri afbenyttelse. Vores spildevand udledes, så vis gerne hensyn til vandmiljøet, ved ikke at benytte medbragte produkter.
19. Indretningen
Betyder noget. Det er naturligvis i orden at flytte lidt rundt på stole og
borde, hvis man husker hvor det stod, og navnligt husker at rykke alt på plads igen inden
afrejsen. Dekorationer og lysestager bedes ikke flyttet rundt på – heller ikke mellem soveværelserne
20. Håndklæder
Hver gæst tildeles et stort badehåndklæde, beregnet til at benytte ved bad
på godset – ikke til udendørs badeture. Man er velkommen til at medbringe eget ekstra
håndklæde til dette brug
21. Alkohol indtag
Det er hyggeligt at nyde medbragte drikkevare, men fester og
selskaber med forventet større indtag af alkohol, og deraf følgende stærkt mulighed
for berusede gæster, henvises til brug af selskabslokalet af hensyn til godsets
indendørs indretning og dekorationer.
22. Tape på døre og vægge
Er uønsket (det trækker malingen af) – Post-it og “gummiklister” er helt i orden
23. Soundboxes
Og anden høj musik udendørs frabedes
24. Kastanjetræerne
Den 200 år gamle kastanjeallé, som tidligere prydede indkørslen til godset, blev
fældet i 2025, da den meget desværre var blevet farlig at færdes under. En ny allé af kejserlind vil blive plantet i stedet.
25. Blomster
Er højt værdsatte, og ofte vil der stå buketter ved jeres ankomst – men dog ikke
med sikkerhed. Man er derfor meget velkommen til at medbringe egne blomster, og vi har vaser til udlån. Vi frabeder os venligt men bestemt at man plukker af parkens blomster – hverken dem vi selv dyrker eller de vilde.
26. Uheld sker
Går noget itu gør venligst opmærksom herpå, så findes en løsning.
Det er så trist at konstatere efterfølgende, hvis uheld ikke er blevet meddelt
27. Glemte sager
Gå gerne en ekstra runde inden afrejsen for at huske opladere, overtøj, sutsko og især tiloversblevne mad og drikkevare. Huset bedes efterladt som ved ankomsten Skulle I nu alligevel glemme noget, er I velkomne til at hente det næste gang I kommer på disse kanter. Vi kan desværre ikke tilbyde at eftersende glemte ejendele. Glemmekassen afleveres til genbrug ca. hver 6 måned.
28. Ved tvivl
Spørg endelig – Hilde mobil 22 88 66 24 Jeg hjælper jer med glæde
29. WiFi
Wificode: gelskovguest (små bogstaver)
30. Ladestander
App til brug af ladestander: Monta
Mere end selskabslokaler
Med Evarto får du adgang til både moderne kursuscentre og unikke selskabslokaler i hele Danmark, så dit arrangement får de bedste rammer.
- KøbenhavnSelskabslokaler
- AarhusSelskabslokaler
- AalborgSelskabslokaler
- OdenseSelskabslokaler
- RandersSelskabslokaler
- VejleSelskabslokaler
- ViborgSelskabslokaler
- HolbækSelskabslokaler
- KøgeSelskabslokaler
- FredericiaSelskabslokaler
- HorsensSelskabslokaler
- RingstedSelskabslokaler
- SlagelseSelskabslokaler
- FynSelskabslokaler
- SjællandSelskabslokaler
- NordsjællandSelskabslokaler
- DanmarkFestsale
- HorsensFødselsdagsfest
- Selskabslokaler med madDanmark
- Restauranter med privatlokaleDanmark
- Festlige restauranter i KøbenhavnKøbenhavn
- Restauranter med selskabslokalerDanmark
- VenuesDanmark
- Venues i KøbenhavnKøbenhavn
- EventlokalerDanmark
- Eventlokaler i KøbenhavnKøbenhavn
- Eventlokaler i AarhusAarhus
- Festlokaler med overnatningDanmark
- Festlokaler med overnatning på FynFyn
- Festlokaler med overnatning på SjællandSjælland
- Festlokaler med overnatning i JyllandJylland
- Festlokaler med overnatning i ØstjyllandØstjylland
- Festpakke med overnatningDanmark
- Festlokaler med overnatning i MidtjyllandMidtjylland
- Slotsbryllup på SjællandSjælland
- Festsal med overnatningDanmark
- Festlokaler ved vandetDanmark
- Chambre séparée i KøbenhavnKøbenhavn
- SelskabslokalerDanmark
- JulefrokostDanmark
- BryllupslokalerDanmark
- BarnedåbDanmark
- KonfirmationslokalerDanmark
- FødselsdagsfestDanmark
- Fest med overnatningDanmark
- SommerfestDanmark
- VenueDanmark
- EventlokalerDanmark
- FamiliefestDanmark
- FamiliesammenkomstDanmark
- FamilietræfDanmark
- FamilieturDanmark
- FamilieweekendDanmark
- SammenkomstDanmark
- MindehøjtidelighedDanmark
- MindesammenkomstDanmark
- TraktementDanmark
- NytårsfestDanmark
- MødelokalerDanmark
- KonferencelokalerDanmark
- KonferencecenterDanmark
- KonferencehotelDanmark
- KursuslokalerDanmark
- KursuscenterDanmark
- KursusstederDanmark
- KonferencestederDanmark
- KonferencefaciliteterDanmark
- JulefrokostDanmark
- FirmaeventsDanmark
- FirmafesterDanmark
- SommerfesterDanmark
- ReceptionDanmark
- EventbureauDanmark
- FirmaarrangementerDanmark
