Der er magi i den simple lyttende berøring; den er følsom og modtagelig for det liv og den mening, der ligger i nervesystemet. Når vi har lært det grundlæggende i at lytte, kan kontakten mellem to (eller flere) nervesystemer udforskes på så mange måder. De oplevelser, der opstår, kan udvide og forstærke følelsen af væren og mening i verden.
I krop og kontakt guider vi jer til at udforske og udvide muligheden for kommunikation gennem kontakt. Vi starter altid med øvelser for at genoprette forbindelsen til sansningen af os selv, og derfra begynder vi at eksperimentere med at kommunikere med andre gennem fysisk kontakt.
At lære at sanse sig selv bedre er afgørende for virkelig at kunne føle sig forbundet til andre, samtidig med at egne behov, ønsker og grænser respekteres.
At lære at sanse sig selv og andre mere og bedre kan også være en måde at få adgang til dybere og rigere oplevelser af mening og forbundethed generelt.
Vi vil udforske rækkevidden af kvaliteter ved berøring og sansning. Og vi vil udforske ideer og oplevelser af grænser og nervesystemers samregulering. Alt er baseret på Alexanderteknik; vi arbejder hen imod kropslig klarhed, jordforbindelse og følelse af lethed gennem udforskning og integration af nye fornemmelser.
Lyttende berøring er følsom og ikke-invasiv; åben og modtagelig for de levende fornemmelser og betydninger, der ligger i nervesystemet.
Alexanderteknik arbejder i krydsfeltet mellem sind, krop og følelser ved at bringe opmærksomhed på subtile indre kropslige fornemmelser og det konstante samspil mellem krop og bevidsthed. Gennem Alexanderteknik kan vi genopdage nervesystemets intelligens. At blive mere bevidst om, hvordan vi er til stede i verden – med os selv og med andre – kan være både berigende og meningsfuldt.
Timen kan guides Jeppe, Anne eller Ida
JEPPE
Jeppe har mere end 25 års erfaring med at arbejde med yoga, alexanderteknik, kost og terapi. Yogalærer siden 2001 og alexandertekniklærer siden 2009. Derudover har Jeppe en uddannelse i imago relationsterapi og er seniorkandidat på Jung Instituttet. De forskellige tilgange er alle forbundet af et ønske om at hjælpe mennesker med at blive bedre og mere virkelige udgaver af dem selv. Og af en forståelse af at det kun er muligt ved at arbejde dybt og tålmodigt. Til daglig giver Jeppe individuelle sessioner, underviser hold og uddanner alexanderteknik-lærere.
ANNE
Har trænet yoga i 20 år - og undervist siden 2017. Opdagede alexanderteknik i 2015 og har ikke set sig tilbage siden. Blev uddannet Alexandertekniklærer i 2021. Til daglig underviser Anne i yoga og i alexanderteknik og nyder både den kropslige, direkte og muskulære tilgang, og den mere blide, langsomme og indre.
Anne arbejder ud fra tesen om at dyb forandring ofte har sit udspring i smerte, men at blivende forandring må have rod i nydelse.
IDA
Uddannet alexandertekniklærer i 2024. Derudover er Ida civilingeniør med knap 15 år i det private erhvervsliv i bagagen. Ida underviser både i alexanderteknik i et 1:1-format, men udforsker også de alexandertekniske muligheder i andre formater - såsom workshops og holdundervisning i dans, kontaktarbejde, gåmeditation, kakaoceremoni mv. For Ida er alexanderteknik en måde at øve os i at mærke verden mere ufiltreret. Herved kan vi røre ved lag af os selv, andre og omverden, som ikke almindeligvis er tilgængelige. Det er et værktøj som bliver ved med at trække nye perspektiver på tilværelsen frem; og åbner for en blid, kraftfuld og vidunderlig måde at være i verden på!