Ingen binding eller betaling

Guidede ture

1 time
25 gæster
Dansk
Afvikles i Herning
Stina Tang Frandsen

Stina Tang Frandsen

Bookingansvarlig

Hvad skal der ske

En guidet tur på museet er et oplagt udflugtsmål. På turen kommer du helt tæt på museets udstillinger og genstande – og får endnu mere ud af besøget. Vores guidede ture varer ca. 60 minutter og er for grupper på op til 25 personer.

Vi tilbyder følgende guidede ture for private:

Made in Midtjylland

Hør den fascinerende historie om Midtjyllands forandring fra fattig hedeegn til blomstrende industrisamfund. Teknologi, infrastruktur og kraftkilder skabte en eksplosiv vækst omkring midten af 1900-tallet. Byerne boomede og fabrikker sprang frem i kældre og baggårde i takt med at mænd og kvinder strømmede ind til de midtjyske byer for at få job i tekstil- og beklædningsindustrien. Men i slut-1980’erne outsources der og industrien rykker væk og skaber helt nye betingelser for den danske tekstilindustri. 

Da kvinder begyndte at få løn for deres arbejde

Opblomstringen i tekstilindustrien i 1950’erne og frem gav grundlaget for en frigørelse hos kvinderne i det midtjyske. Denne guidede tur tager jer med tilbage i tiden og lader jer følge i kvindernes fodspor. Fra yderst til inderst. Kvinderne kom fra gårdene og ind på fabrikkerne, tjente egne penge og fik råd til nye varer. Her i blandt hygiejnebind. Museet har Danmarks antageligt eneste historiske hygiejnebindsmaskine, som vi tænder for på turen. Undervejs taler vi om alt det nye; børnehaver, fritidsinteresser, løn, men også ensomhed, dobbeltarbejde og nedslidning. Kom med på en tur med fokus på de midtjyske kvinder og deres frigørelse.

 

Hvor er det henne

Vestergade 20, Herning

Afvikles i Herning

Lignende aktiviteter