

OL I Fængsel

Bookingansvarlig
Riddlehouse
Hvad skal der ske
"OL i Fængslet" er en energifyldt og underholdende teamaktivitet, hvor deltagerne på hold af 6-7 personer kastes ud i en række udfordringer, der kombinerer konkurrence, samarbejde og en god portion humor.
Arrangementet starter med en fælles kick-off-disciplin, hvorefter tre indledende øvelser afgør, hvilke hold der klarer sig bedst – og hvem der får den bedste position i den store finale. Målet er ikke at lære mest eller tænke dybest – men at grine mest. Og det gør man.
Aktiviteten er inspireret af de klassiske olympiske lege, hvor grækerne brugte disciplinerne til at forberede sig til krig. Her foregår det hele dog i fængselsrammer, med ét fælles formål: en dramatisk og kreativ fangeflugt.
De indledende discipliner kan bl.a. inkludere at navigere i mørke, kaste nøgler med præcision, hjælpe en dukke sikkert over en forhindring og balancere på en fængselsmur. Hver øvelse kræver holdånd og kommunikation – og bidrager til det samlede udgangspunkt i finalen.
Finalen er højdepunktet: et hæsblæsende sæbekasse-gummiged-væddeløb, hvor holdene forsøger at undslippe Vridsløselille i et formel 1-inspireret kapløb mod friheden. Den første gummiged, der bryder igennem fængselsmuren, sikrer sit hold sejren og titlen som dagens uofficielle OL-mestre.






