Ingen binding eller betaling
1 / 6

Teambuilding på Musholm

Dansk
Afvikles i Korsør
Freddy Hansen

Freddy Hansen

Centerleder

Hvad skal der ske

Teambuilding på Musholm

Parasport, madlavning, foredrag…?

Vi kombinerer forretning og fornøjelse, når vi tilbyder anderledes og inspirerende aktiviteter, lækker original mad og en uformel stemning imellem eller efter dagens møder.

Den Paralympiske Palet

Er I nysgerrige på, hvordan det er at have en funktionsnedsættelse? Kan I lide at udfordre jer selv, grine sammen, prøve nye ting og lave teambuilding, hvor alle kan være med og har mulighed for at shine? Så er Den Paralympiske Palet noget for jer.

Stafet Games

Dyst i kryds og bolle, papirsflyvning, LEGO-bygning, slalom, puslespilslægning og meget mere mod et andet hold. Kendte og ukendte lege laves om til stafetter og kan tilpasses lige præcis de deltagere, I har med, eller hvis I har et særligt fokus. Med denne aktivitet, er der mulighed for at alle kan brillere i et eller andet – fart, logik, teknik, kommunikation osv.

Madteambuilding

Lav den almindelig frokost om til en konkurrence, hvor deltagerne selv skal lave deres frokost. Hvert hold skal lave tre klassiske stykker smørrebrød til hver deltager på holdet, samt en dessert. Indhold, anretning og ensartethed vil blive vurderet, og der vil blive udråbt et vindende hold. Og så får I selvfølgelig lov at spise jeres fint anrettede mad.

Instruktør til “fri leg”

Book en instruktør og få adgang til klatrevæg, svævebane, eller bare brug instruktøren som en kompetent facilitator af diverse aktiviteter som floorball, volleyball, badminton etc. i vores multihal.

Pris: 1.200 kr. pr. time pr. instruktør.

Rundvisning, arkitektur og den socialøkonomiske virksomhed

Vil I gerne vide lidt om, hvad vores overskud og dermed jeres bidrag går til, kan I få en rundvisning på Musholm. Musholm har vundet et hav af arkitektur- og sportspriser for stedets unikke designløsninger og tilgængelighed, som gæsterne mærker, men ikke ser.

Lærerige foredrag

Vi har et netværk af interessante foredragsholdere, som vi kan booke til jer. Det kan handle om sportsaktiviteter, elite-parasportsatleter, sund kost, empowerment, frivillighed eller noget helt femte. I bestemmer.

Hvor er det henne

Musholmvej 100, Korsør

Lignende aktiviteter